Slotsparken udgør en flot og herskabelig ramme om Vallø Slot.

Parken, der strækker sig over 15 ha, er opbygget i engelsk landskabsstil med store plæner og mange grupper af gamle træer.

Fra Slotsparken – med de slåede plæner og passede stier – er der en glidende overgang til Vallø Dyrehave, hvor naturen får lov at boltre sig mere på egne præmisser. Plejeniveauet aftager jævnt, jo længere væk, man kommer fra Slottet.

Dyrehavesøerne, der ligger mellem Slotsparken og Dyrehaven, er anlagt som et beskæftigelsesprojekt i 1878-80 under en ar-bejdsløshedsperiode.

Parken er åben for privatpersoner mellem kl. 8.00 og solned-gang (se ordensreglement)

Det forventes, at De som gæst viser hensyn til Parkens øvrige besøgende, og at De ved Deres adfærd tager hensyn til stedets specielle karakter og miljø.

For at give Dem mulighed for at få lidt mere ud af et eventuelt besøg, har Vallø Stift udarbejdet en guide med en kortfattet historisk beskrivelse, flere tur-forslag, en botanisk oversigt  samt et kort over området.

Selve Vallø Slot er ikke åbent for besøgende, idet det er privat-beboelse, men De er velkommen til at kigge ind i Slotsgården (kl. 10 – 18).

 

Click edit button to change this code.
Click edit button to change this code.

Ordensreglement

Gæster i Parken bedes venligst være opmærksomme på følgende:

Området er normalt åbent dagligt fra kl. 08.00 til solnedgang. Eventuel lukning af Parken annonceres på Stiftets hjemmeside.

Det forventes, at De som gæst viser hensyn til Parkens øvrige besøgende, og at De ved Deres adfærd tager hensyn til stedets specielle karakter og miljø.

Parken kan benyttes af privatpersoner. Alle institutioners brug, organiseret færdsel og sammenkomst kræver Stiftets særlige tilladelse.

Al færdsel skal foregå til fods.

Heste og cykler må ikke medbringes, og hunde skal føres i snor (husk pose / efterladenskaber skal opsamles). Cykler m.m. må ikke henstilles op ad hegnet, men henvises til P-pladsen.

Samling og ophold umiddelbart foran Slottet frabedes af hensyn til beboerne.

Spisning af medbragt mad og lignende henvises til græsarealerne bagerst i Parken (Festplads).

Det er ikke tilladt:

at tænde bål eller benytte anden form for åben ildat medbringe og benytte grill o.l.
at foretage voldsomme lege eller sportsudøvelser
at klatre i træer og buske
at fiske i damme, voldgrave og søer
at benytte diverse musikanlæg
at færdes i bede og andre haveanlæg
at plukke blomster eller fjerne vækster
at brække grene af træer og buske
at optage foto, film m.m. til andet end privat og personligt brug

Der må ikke henkastes eller efterlades nogen form for affald i området. Alt affald bedes De venligst tage med Dem hjem, således at De som gæst intet efterlader ved et besøg i Parken.

I Park og Dyrehave står mange gamle og smukke træer, som udover at have æstetisk værdi, også er til glæde for faunaen. Disse træer kan have svagheder.

Al færden i området sker på eget ansvar.

Med venlig hilsen

VALLØ STIFT