Boligen i Nordfløjen:

Eksklusiv slotsbolig på 173 m2 beliggende i Slottets nordfløj. Boligen indeholder 2 lyse stuer med udsigt over Slotsparken, en sydvendt stue med udsigt over slotsgården, 3 værelser, indbydende entré, nyt køkken med spisekammer og nyt badeværelse.
På Vallø Slot har beboerne adgang til de smukke fællesarealer på Slottet.
Til Slottet hører Rosenøen, hvortil kun beboerne på Slottet har adgang. Her kan picnickurven, solen, grillaftner eller blot et glas vin nydes på de indbydende terrasser eller i havepavillonen.

En bolig på Vallø Slot åbner muligheder for at blive en del af et trygt lokalsamfund, hvor deltagelsen i fællesarrangementer, foredrag, koncerter, ekskursioner m.v. kan være med til at give spændende oplevelser i hverdagen og skabe et godt netværk.
Med Slottets beliggenhed lige syd for Køge – i det storslåede, fredede herregårdslandskab – har De naturen helt tæt på uden at give afkald på bynærhed.
Omgivelserne rummer fine muligheder for golf, ridning, jagt, fiskeri, havkajak, cykel- og gåture m.m.

Vallø Slots historie kendes tilbage til 1300 tallet.
I 1737 oprettede dronning Sophie Magdalene Vallø Stift som en selvejende institution. Stiftets oprindelige fundats havde til hovedformål at hjælpe og støtte ugifte døtre af dansk adel.

Se mere om Vallø Stifts historie her 

Målgruppe: Der udlejes til lejere med veneration for stedet og som passer ind i Slottets miljø. Såvel ægtepar som enlige i aldersgruppen 50 år og opefter, uden husdyr og hjemmeboende børn, kan komme i betragtning.

Den månedlige leje er på 15.750,- + forbrug

Hvis De er interesseret i at leje denne unikke bolig, bedes De skrive en ansøgning indeholdende følgende oplysninger:

• Boligens navn
• Navn, adresse, telefon nr. og e-mailadresse
• Personoplysninger, herunder alder og civilstand
• Relevante personlige oplysninger, herunder tilknytning til arbejdsmarkedet, årlig bruttoindtjening og formueforhold
• Begrundelse for ansøgning
• Ønsket indflytningsdato

Alle ansøgere vil blive undersøgt for registrering i RKI.

Ansøgningen bedes venligst sendt som e-mail til administration@valloe-stift.dk

Vallø Stift
Slotsgade 3
Vallø
4600 Køge
administration@valloe-stift.dk

Retur til boligudlejning