Mange af de tykke ydermure var delvis uskadte, og kunne helt eller delvis genanvendes.
Slottets indre ændredes fuldstændig, idet det var besluttet, at hvor der tidligere havde været slotskirke, riddersal, havesal og kongelig lokaler, skulle hele Slottet nu indrettes til 9 lejligheder til stiftsdamer samt en forhal og en havesal.
De oprindelige sandstensportaler, sandstensmedailloner og anden sandstenudsmykning på murværk var delvis uskadt fra branden og kunne genanvendes.
I sommeren 1904 blev Slottet genindviet, og 9 stiftsdamer kunne flytte ind.