Vallø Stift



Print

Vallø Slotspark

Slotsparken udgør en flot og herskabelig ramme om Vallø Slot.

 

Parken, der strækker sig over 15 ha, er opbygget i engelsk landskabsstil med store plæner og mange grupper af gamle træer.

 

Fra Slotsparken - med de slåede plæner og passede stier - er der en glidende overgang til Vallø Dyrehave, hvor naturen får lov at boltre sig mere på egne præmisser. Plejeniveauet aftager jævnt, jo længere væk, man kommer fra Slottet. 

 

Dyrehavesøerne, der ligger mellem Slotsparken og Dyrehaven, er anlagt som et beskæftigelsesprojekt i 1878-80 under en ar-bejdsløshedsperiode.

 

 

 

 

 

 

 

Parken er åben for privatpersoner mellem kl. 8.00 og solned-gang (se ordensreglement ).

 

Det forventes, at De som gæst viser hensyn til Parkens øvrige besøgende, og at De ved Deres adfærd tager hensyn til stedets specielle karakter og miljø.

 

For at give Dem mulighed for at få lidt mere ud af et eventuelt besøg, har Vallø Stift udarbejdet en guide med en kortfattet historisk beskrivelse, flere tur-forslag, en botanisk oversigt  samt et kort over området.

 

Selve Vallø Slot er ikke åbent for besøgende, idet det er privat-beboelse, men De er velkommen til at kigge ind i Slotsgården (kl. 10 – 18).