Vallø Slot og nærområde

 

REGNSKABSCHEF

Vallø Stift søger en erfaren og dygtig regnskabschef, der trives i en mindre organisation.

Vallø er en spændende erhvervsvirksomhed i stærk udvikling – med forretning inden for landbrug, fødevarer, skovbrug, camping og udlejning af boliger og erhverv.

Derudover er Vallø et godt sted at arbejde – med dygtige og passionerede kolleger, der arbejder ud fra Valløs værdier ordentlighed, langsigtethed og samfundssind.

Du vil få ansvaret for virksomhedens regnskabsafdeling, hvor opgaverne spænder fra operationelle daglige opgaver, over understøttelse af den daglige drift og organisation, til strategiske opgaver.

Du får følgende ansvarsområder:

  • Regnskaber samt årsrapporter for den samlede forretning Vallø Stift
  • Budgetter, budgetopfølgning og controlling
  • Moms, afgifter og skat
  • Løn (Visma)
  • Rapportering samt procedurebeskrivelser
  • Sikre og udvikle nødvendige systemer, processer og værktøjer
  • Ad hoc-opgaver

Du får således, med direkte reference til Stiftets direktør, en nøgleposition i virksomheden, hvor du vil være centrum i en lang række forskellige funktioner og opgaver.

Dine kvalifikationer:

  • En stabil og tillidsværdig person med begge ben plantet på jorden
  • Vilje, evner og engagement er din drivkraft til at få arbejdet udført kvalitetsfokuseret og effektivt
  • Hands on-erfaring med alle processerne i en regnskabsfunktion
  • Faglig velfunderet og rutineret regnskabschef med flere års praktisk erfaring fra lignende funktion i en mellemstor virksomhed
  • En revisionsmæssig baggrund samt kendskab til jordbrug vil være en fordel, men ikke en nødvendighed
  • Er du superbruger af Microsoft Office og Dynamics NAV/Dynamics 365 Business Central, vil det være en fordel

Du tilbydes:

  • En spændende stilling i en stabil, historisk og langsigtet tænkende virksomhed med et nutidigt virke
  • En aktiv og udviklende arbejdsdag, hvor du som nøgleressource får en indflydelse på den fremtidige udvikling
  • Et job med store frihedsgrader, men hvor der også vil blive stillet krav til indsats og proaktivitet
  • Sparring med ledergruppen om økonomi, administration og forretningsudvikling
  • En arbejdsplads i smukke og historiske rammer i Slotsgade ved Vallø Slot
  • Løn- og ansættelsesvilkår forhandles individuelt.

Læs mere om Vallø Stift på hjemmesiden: www.valloe-stift.dk

Er du den rette kandidat, og er du interesseret i stillingen, så glæder vi os til at høre fra dig. Mail din ansøgning til stiftsforvalter Søren Boas på persondata@valloe-stift.dk. Vi holder løbende ansættelsessamtaler og stopper processen, når den rette kandidat er fundet. Alle ansøgninger behandles fortroligt.

Vallø Stift er en erhvervsdrivende fond med et almennyttigt og velgørende formål. Erhvervsvirksomheden driver landbrug, skovbrug, camping og udlejning af boliger samt erhverv. I datterselskabet Vallø Øko ApS produceres fødevarer, primært økologiske æg. Dansk Landbrugs Management A/S, som Vallø er medejer af, driver landbrug på en stor del af Sjælland. Vallø Stifts uddelingspolitik har fokus på fremme af kvinders værdighed og udviklingsmuligheder.